Som medlem af Konservativ Ungdom får du masser af muligheder for tilegne dig færdigheder, som du også kan bruge uden for foreningen.
KU har en hel unik uddannelsesstruktur, stigende i både sværhedsgrad og prestige:
- Grundkursus
- Linjekursus
- Konsulentkursus
Ønsker du at deltage på kurserne eller høre lidt om dem, så spørg medlemmerne. Ellers kan der læses meget mere, samt datoer for næste afholdelse kommer op på Konservativ Ungdoms hjemmeside.
Grundkursus
Grundkurset giver dig indblik i KU’s historie, konservativ politik og vores muligheder, Det afholdes på skift hos forskellige lokalforeninger og afvikles typisk i løbet af en lørdag. Med grundkurset får du adgang til linjekurset.
Linjekursus
Linjekursus består af to forskellige linjer -Politisk og organisatorisk linje. Kursusdeltageren har på forhånd bestemt hvilken af de to linjer, man ønsker at deltage i.
Kurset holdes nemlig over en weekend, med ankomst fredag eftermiddag/aften og afholdes indtil søndag eftermiddag/aften. Weekenden byder på 80 kampklare KU’ere, samt en masse oplægsholdere.
Oplægsholderne har alle en særlig ekspertise inden for et område på den linje, som deltageren beskæftiger sig med.
Politisk linje er for dem der ønsker at få retoriske færdighedder, indsigt i politik og dets mange aspekter. Linjen bruges af mange som ønsker at stille op til valg, hvad enten det er kommunal-, regional- eller Folketingsvalg. Linjekursus er ikke obligatorisk for at komme på konsulentkursus, men det er en fordel. Linjekursus afholdes hvert forår.
Konsulentkurus
Konsulentkursus er KUs mest prestigefyldte kursus. Det er et kursus, hvor kun deltagere ved hvad der sker. Det er tradition i KU, at folk der ikke har været på KK, som det også kaldes, ikke må vide noget om det. Kurset afholdes over en uge, hvor man befinder sig i KUs sommmerhus Guldberghus 2km vest-sydvest for Skælskør på sydvest Sjælland. Det eneste der kan garanteres er at du kommer igennem en uge, hvor du bliver presset og får det hårdt, men ugen giver dig mange værdifulde kompetencer, og deltagerne oplever et helt unikt sammenhold og nærvær.
Ønsker du at deltage i kurset skal sende en motiveret ansøgning til Uddannelsesudvalget, når KK slås op på hjemmesiden for KU.