To historier

De to følgende historier plejer at bekræfte os i, at vi tror på det rigtige. Du har måske hørt dem før. De er begge meget kendte, og findes flere andre steder på nettet.

Hvorfor socialisme ikke fungerer

En klasse er i færd med en diskussion med deres lærer om socialisme og liberalisme. Eleverne argumenterer for socialisme med påstande om, at ideologien er fair for alle og fungerer som et sikkerhedsnet. Læreren tager eleverne på ordet og foreslår, at klassens fremtidige prøver skal foregå på socialistisk vis, hvilket betyder, at klassen får én gennemsnitlig karakter i stedet for individuelle karakterer. Socialismens vigtigste argument er trods alt, at alle skal behandles ens og såkaldt ’retfærdigt’. Dette accepterer eleverne, da de som sagt anser dette som fair for alle.

Resultatet af den første prøve bliver, at alle eleverne i klassen for 7 i karakter. Dette vækker en smule vrede fra de dygtige og flittige elever i klassen, der arbejder hård og plejer at få 10 eller 12 i karakter. De dovne og knap så dygtige elever bliver imidlertid glade for resultatet, da de plejer at få 7 eller derunder. Umiddelbart virker det stadig ’fair’ for klassens elever.

De næste prøver giver klassen samlede karakterer på henholdsvis 4, 02 og 00. Forklaringen er simpel. Med det nye karaktersystem får de dygtige og flittige elever ikke nogen succes og belønning ved at knokle ekstra, de begynder derfor at blive dovne, da de ikke ser logikken i at arbejde mere end andre, men at man samtidig får lige meget. Hos de i forvejen dovne elever er tendensen ligeledes den samme; de bliver endnu mere dovne. De dovne elever fik nemlig en høj karakter for næsten intet arbejde og ser derfor ikke logikken i at arbejde. De forventer ydermere, at de dygtige og flittige elever klarer arbejdet for dem.

Til sidst bliver læreren nødt til at stoppe eksperimentet, der ellers ville dumpe hele klassen. Eleverne får øjnene op for, hvad socialismen er.

Dette er et pragteksempel på hvorfor socialismen ikke fungerer i praksis, hvorfor den ikke promovere flittighed men derimod dovenskab, hvorfor den fjerner al form for konkurrenceevne og fjerner belønningen ved hårdt arbejde ved at straffe de hårdtarbejdende.

Ti mænd spiste på en restaurant

Hver dag tog ti mænd ud og spiste aftensmad på en restaurant. De bestilte altid den samme mad, og regningen for deres mad blev altid præcis 1000kr. De gjorde dette, dag efter dag, år efter år, uden variation.

De opdelte dog ikke regningen ligeligt mellem dem. Da nogle af mændene var mere velhavende end andre, var de alle enige om, at en ligelig opdeling ville være unfair for dem med færre penge. Så mændene besluttede at betale regningen på præcis samme måde som vi betaler alle vores indkomstskatter.

De første fire mænd betalte slet ingenting. De spiste gratis.

Den femte mand betalte 10kr,

Den sjette betalt 30kr,

Den syvende betalte 70kr,

Den ottende betalte  120kr,

Den niende betalte 180kr

Og den tiende mand, som var langt den rigeste af dem, betalte nøjagtigt 590kr,

hvilket var det meste af de 1000kr regningen lød på. Han havde intet imod dette, da han havde råd til at betale beløbet.

Alt var godt. De ti mænd var tilfredse med ordningen, og de fortsatte med at spise på restauranten hver eneste dag og nød deres tid sammen.

Så en dag gjorde ejeren af restauranten noget uventet. Da de stod ved skranken for at betale deres regning, meddelte han, at han ville reducere prisen på deres måltider. Da i alle er så gode kunder og jeg sætter står pris på den omsætning i bringer mig sagde han, vil jeg reducere den samlede regning for jeres måltider med 200kr. Fra nu af koster jeres ti middage kun 800kr.

Mændene var glade. Men situationen skabte et problem. Hvordan skulle de opdele besparelserne blandt dem? Selvfølgelig kunne de ikke bare kreditere 20kr (en tiendedel af 200 kroners besparelsen) til hver af de ti mænd, da dette ville betyde, at de første fire mænd rent faktisk skulle have udbetalt 20kr hver for at spise! Det eneste der syntes rimeligt var, at de første fire mænd, der intet havde betalt til at begynde med, heller ikke burde få del af denne 200 kroners rabat. Men der var stadig et problem. Hvis de nu inddelte 200 kroners besparelsen blandt de resterende seks mænd, ville dette være 33,33kr pr mand. Hvis dette beløb blev trukket fra hver mands betaling, skulle den femte og sjette mand, som før havde betalt henholdsvis 10kr og 30kr, betales for at spise. Det ville heller ikke fungere. Nej, løsningen på dette problem krævede noget opfindsomhed.

Restaurant ejeren, der havde lyttet til diskussionen, afbrød dem. Han tilbød en løsning. Han foreslog, at den mest retfærdige måde at løse dette dilemma på, ville være at reducere hver mands regning i samme forhold som de betalte i første omgang. Ejeren gik over til hans regnemaskine og regnede ud hvor meget hver mand skulle betale. Og så blev det aftalt.

Den femte mand, skulle i stedet for at betale 10kr, nu intet betale, ligesom de første fire mænd aldrig havde gjort. Den sjette mand betalte 20kr (reduceret fra 30kr) og den syvende betalte 50kr (reduceret fra 70kr), den ottende betalte 90kr (reduceret fra 120kr), den niende betalte 120kr (reduceret fra 180kr). Dette forlod den tiende mand med en regning på 520kr, i stedet for hans tidligere regning på 590kr. Mændene betalte deres regning i henhold til dette arrangement, og de forlod restauranten tilfredse.

Uden for restauranten begyndte mændene dog at sammenligne deres individuelle besparelser. Den sjette mand begyndte at klage. Jeg har kun fået 10kr ud af de 200kr vi sparede, Det er ikke meget  siger han. Han pegede på den tiende mand og sagde: og han fik 70kr, hvorfor? Det er ikke fair, Han er jo rig. Han har ikke brug for pengene. Hvorfor skal han så have 70kr, når jeg kun får 10kr?

Ja, det er rigtigt, udbrød den femte mand. Jeg sparer også kun 10kr. Det er uretfærdigt at den rige gut får syv gange mere end jeg gjorde! Jeg har helt sikkert langt større behov for pengene end han har.

Det er sandt, råbte den syvende mand. Hvorfor skulle han få 70kr tilbage, når jeg kun får 20kr tilbage? Det stinker! De rige får altid alle fordelene. De rige bliver bare rigere og rigere.

Vent et øjeblik! råbte de første fire mænd i kor. Vi har ikke fået noget som helst. Ikke en enkelt øre! Den rige fyr, der kører hertil i en Lexus hver dag, får 70kr. Vi tager alle offentlig transport til denne restaurant og vi får slet ingenting. Dette system udnytter de fattige.

Da blev mændene vrede, de omringede den tiende mand, gav ham tæsk og gik derefter hjem.

Den næste dag mødte den tiende mand ikke op til deres regelmæssige middag. De 9 satte sig og spiste uden ham men da de var færdige og skulle betale regningen opdagede de, til deres store forbløffelse at der manglede 520kr!

Det er overflødigt at sige, at det var sidste gang de mænd nogensinde spiste på denne restaurant.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s